|
Kort indføring i den terminologiske jungle vedrørende begreberne borger, statsborger, Ove Korsgaard Borger
På dansk er borger afledt af borg. Byer opstod typisk ved at folk bosatte sig omkring en borg, der kunne yde dem beskyttelse, f.eks. Nyborg, Sønderborg, Kalundborg og Vordingborg. Fra 1200’tallet og frem til 1800’tallet var begrebet borger knyttet sammen med begrebet stand: Adelen udgjorde 1. standen, gejstligheden 2. standen, borgerne 3. standen og bønderne 4. standen. Statsborger Statsborgerskab, statsborgerret og indfødsret er i dag synonyme begreber. Ved statsborgerskab forstås den juridiske forbindelse mellem en person og en stat. Statsborgerskab er forbundet med en række civile, politiske og sociale rettigheder, og ligeledes med en række pligter, for eksempel værnepligt og undervisningspligt. Medborger Der eksisterer ikke en entydig definition af begrebet medborger, men det er et begreb, der forsøger at indfange den enkelte borgers identitetsmæssige forbindelse til det politisk-juridiske fællesskab, man indgår i. Medborgerskab bruges blandt andet:
Medborger som overordnet kategori: Eksempel: T.H. Marshalls klassiske bog Citizenship and Social Class (1950) har på dansk fået titlen Medborgerskab og sociale klasser, selv om bogens fokus er civile rettigheder, politiske rettigheder og sociale rettigheder, altså rettigheder man har i kraft af statsborgerskab. Medborgerskab og statsborgerskab som sideordnede kategorier:
Unionsborgerskab blev indført med Maastricht-traktaten i 1992, hvor det i artikel otte hedder: "Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat." Med Amsterdam-traktaten kom der følgende tilføjelse: "Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette" (artikel 17 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).
Verdensborger I Grækenland og Rom var der folk, der ikke kun betragtede sig som borgere i polis, men også i kosmos. En kosmopolit levede således ikke kun som by- og statsborger, men også som verdensborger. Stoikerne betragtede det kosmos, der var gennemstrømmet af logos, som deres hjemland, et land som alle mennesker, frie og slaver, hellenere og orientalere havde del i. Alle kosmopolitter er borgere i to riger, der er både statsborgere og verdensborgere. De hører hjemme i polis såvel som i kosmos, sagt med et ord - i 'kosmopolis'. Den tyske filosof Kant byggede videre på denne tankefigur i slutningen af 1700’tallet. Konklusion: Medborgerskab bruges såvel som et overordnet begreb, der inkluderer statsborgerskab,
|
Hvad vil det sige at være borger? Det har været et omstridt spørgsmål siden begrebet blev dannet for mere end 2000 år siden. Ordet borger (citizen) har rødder tilbage i den græsk-romerske idé om byen som ramme om et politisk fællesskab. Og borgerskab (citizenship) betød at have borgerrettigheder og borgerpligter i bystaten (polis). Den græske filosof Aristoteles har givet følgende definition på en borger: ”Den som har adgang til at tage del i rådgivende og dømmende myndighed, kalder man altså borger i denne stat, og ved en stat forstår vi simpelthen en så stor mængde af sådanne mennesker, at den er tilstrækkelig til at kunne leve et selvstændigt liv i uafhængighed af andre”.